Praktiske oplysninger
Kursuspriser
Kursuspriser for dobbeltværelse inkl. tilmeldingsgebyr kr. 500,-:
Lær at meditere (1 uge) kr. 6.900,-
Øvrige 1 uges kurser kr. 2.850,-
Ayurvedisk Wellness (4 dage) kr. 4.750,-
Ayurvedisk Wellness advanced (16 dage) kr. 13.800,- incl enkeltværelse med bad
Tillæg for enkeltværelse: kr. 400,- pr.uge
Tillæg for eget bad: kr. 300,- pr.uge / person
Indmeldelsesgebyret på kr. 500,‑ bedes betalt, når du har modtaget bekræftelse på din optagelse på højskolen. Dette beløb sikrer dig endelig tilmelding. Ved eventuelt afbud senest 4 uger før kursusstart tilbagebetales depositum med fradrag af kr. 200 i administrationsgebyr. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart tilfalder beløbet skolen. Den resterende betaling forfalder til betaling 14 dage før kursets start.Ved eventuel afbrydelse af opholdet tilfalder den samlede betaling skolen.
Ankomst og afrejse for kurset Ayurvedisk Wellness (4 døgn)
Ankomst og indkvartering finder sted på kontoret på ankomstdagen mellem kl. 13.30 og 14.30. Kursusstart kl. 15.30.
Afrejse finder sted på afrejsedagen kl. 15.30.
Ankomst og afrejse for kurset Ayurvedisk Wellness Advanced (16 døgn)
Ankomst og indkvartering finder sted på kontoret på ankomstdagen mellem kl. 10 og 11. Kursusstart kl. 11.
Afrejse finder sted på afrejsedagen efter frokost.
Ankomst og afrejse på alle andre kurser
Ankomst og indkvartering finder sted på kontoret på ankomstdagen mellem kl. 16.00 og 18.00.
Afrejse finder sted efter morgensamling på afrejsedagen.
Leje af sengelinned
Sengelinned og håndklæder kan lejes på skolens kontor og koster kr. 55,- i leje pr. uge Du er også meget velkommen til selv at medbringe sengelinned. I så fald bedes du medbringe et ekstra dynebetræk til yoga-tæppet.
Telefon og internet
Højskolens kontor 59 91 92 93 - Internetadgang i højskolens medierum
Dagsprogram
08.00 - 09.30 Morgenmad
10.00 - 11.30 Undervisning
12.15 - 13.00 Frokost
13.30 - 15.00 Undervisning
18.15 - 19.00 Aftensmad
19.30 - 21.00 Undervisning
Udflugter
På de fleste kurser indgår der en busudflugt til det skønne Odsherreds seværdigheder. På visse kurser arrangeres der yderligere morgenture, planteture m.m.
Yoga
Vi anbefaler dig at medbringe træningstøj eller lignende, da vi tilbyder undervisning i lette yoga-øvelser på kurserne.
Vegetarisk madkunst
Højskolen er kendt for sin spændende vegetariske mad tillavet af de bedste økologiske råvarer.
Kursister giver på skift en hjælpende hånd med afrydning efter måltider.
Rygning og alkohol
Bemærk venligst højskolens rygeregler. Det er ikke tilladt at ryge i skolens bygninger samt på elevværelserne. Rygning må kun finde sted i dertil afmærkede områder. Det gøres endvidere opmærksom på, at højskolen er alkoholfri.




